SFO

Friskolens SFO hedder Blæksprutten.

Der åbnes kl. 06.30 og børnene ”sendes” ud i klasserne, så de er klar til undervisningen kl. 08.00. Er dit barn syg, så ringes der til SFO/skolen, hvor morgenåbneren tager imod sygemeldingerne og giver beskederne videre til lærerne. Vi værdsætter, at dagen starter stille og rolig for alle. Vi tilbyder hygge og omsorg til børnene fra morgenstunden. Har dit barn brug for at spise morgenmad på skolen, så er I velkommen til at medbringe det i SFO´en.

SFO tilbydes til alle skolens elever fra 0. – 3. klasse. Vi holder åbent til kl. 16.30 fra mandag til torsdag, og fredag har vi åbent til kl. 16.00. Der er særlige åbningstider i skoleferierne. Den har lukket i uge 28 til og med 31, og derudover er der lukket torsdag og fredag i efterårsferien og vinterferien samt onsdag før Påske. Fredag efter KR. Himmelfarts dag og grundlovsdag er der også lukket. Der er lukket mellem jul og Nytår – se desuden ferieplanen for SFO.

SFO´en arbejder tæt sammen med resten af skolen. De fleste medarbejdere arbejder også med i skoledelen. Hver klasse har en medarbejder fra SFO tilkoblet, som deltager i skole-hjem-samtalerne og er med til forældremøder i klassen. Vi har aktiviteter ude og inde, kreative værksteder, leg, spil, hygge, film og bål, er noget af det som børnene kan deltage i.