Regler og rammer for arbejdsweekenderne

For at vores friskole bliver ved med at være attraktiv som skole for vores børn og som arbejdsplads for skolens personale, er der brug for jævnlig vedligeholdelse. Den daglige drift og vedligeholdelse tager skolens personale sig af. Men en gang i mellem har vi brug for en større indsats omkring vedligeholdelse af gulve, udendørsarealer og mindre byggeprojekter etc. Hertil har vi altid brugt vores arbejdsweekender, hvor forældre hygger sig sammen og får løst diverse opgaver.

 

Vi har 2 arbejdsweekender årligt. 1 i foråret og 1 i sensommeren. 


Regelsættet omkring arbejdsweekender er nedenstående: 

  • Bestyrelsen fastsætter 2 weekender om året og melder disse ud senest i januar det pågældende år. 
  • Familier indkaldes til en specifik dato – inddeling er som udgangspunkt klassevis. 
  • Alle familier har pligt til at deltage med 1 voksen person til en arbejdsdag 1 gang årligt. Denne voksne person behøver ikke være en forælder. Bedsteforælder, onkel, nabo etc. må gerne overtage. 
  • Børn er velkomne til arbejdsdage. Vær dog opmærksom på at forplejning beregnes ud fra antal voksne, og at de arbejdende får først. 
  • Det er forældrenes egen pligt at bytte med andre forældre samt gøre tovholder fra bestyrelsen opmærksom herpå. Tovholder/bestyrelsen formidler ikke bytte af dage. 
  • Ved udeblivelse vil familien ved næstkommende betaling af skolepenge blive opkrævet 500 kr. i gebyr samt blive indkaldt til næstkommende arbejdsdag. Dvs. man kan ikke betale sig fra arbejdsdagen. 
  • Deltagelse i arbejdsweekend sidestilles med betaling af skolepenge. 
  • Ved gentagne udeblivelser vil forholdet mellem skole og familie tages til revurdering. 
  • Enkelte forældre har andre opgaver på skolen som f.eks. vinduespudsning, køkkenrengøring etc. Disse er fritaget og vil ikke blive indkaldt.

Skulle der være spørgsmål til ovenstående, er I mere end velkomne til at kontakte bestyrelsen for uddybning.

Ansvarlig fremgår af lister der udsendes på forældreintra når weekenderne rykker nærmere.

Arbejdsweekender for 2024 annonceres hermed til følgende datoer:
20/4-2024: 8. klasse (Årg. 2015) + 9. klasse (Årg. 2014)
21/4-2024: 6. klasse (Årg. 2017) + 7. klasse (Årg. 2016)
21/9-2024: 3. klasse (Årg. 2020) + 4. klasse (Årg. 2019) + 5. klasse (Årg. 2018)
22/9-2024: 0. klasse (Årg. 2023) + 1. klasse (Årg. 2022) + 2. klasse (Årg. 2021)

Alle dage starter kl. 9.00 og slutter senest 16.00.
Skolen vil være vært for frokost og eftermiddagskaffe.

VIGTIGT:
Klassetrin der nævnes er de klassetrin børnene er i forår 2024.
Årg. markerer det år klassen startede i 0. klasse.
Forældre deltager sammen med den klasse, hvor de har det ældste barn.
Forældre deltager kun 1 gang om året uanset, hvor mange klasser de har børn i. 

Der vil op til arbejdsdagene blive givet mulighed for 5-6 personer at komme fredag eftermiddag, hvor klasser skal tømmes og rengøres før gulvbehandling. Disse forældre skal ikke komme igen i weekenden. Dette vil blive skrevet ud på forældreintra ca. 4 uger før arbejdsweekenden og tilmelding vil være først til mølle. 

For dem som har behov for at bytte pga. andre planer på deres pågældende dag bedes tidligst muligt at få byttet med andre. 

Mvh.
Skolebestyrelsen