Undervisning/fagbeskrivelser


Evaluering på Friskolen Østerlund 2016

1. Opfølgning på den forrige evaluering.

A. Teams/emneuge

B. IT

C. Lejrskole

2. Den enkelte læreres evaluering/systematisk evaluering

3. Den samlede evaluering

4. Særligt fokus

Konstant: Læsning, matematik

Fremadrettet: IT, projektarbejde, fremmedsprog, læseindlæring


Ad 1A: Teams/emneuger

Ved den sidste evaluering var vi meget optaget af at blive bedre til at arbejde i teams og komme til at forberede mere i fællesskab. Vi ville kigge kritisk på emneugerne og måske finde en anden måde at afholde dem på.

Siden har vi måttet erkende, at fælles forberedelse ikke er vores største styrke. Der har været samarbejdsudfordringer og problemer med, at det vi ønskede lå lidt for langt fra den realistiske virkelighed. Vi har dog fået lærerne delt op, så det er blevet klart, hvor deres hovedinteresse ligger, i indskolingen, mellemtrinnet eller overbygningen. Vi må jo også erkende, at hos os kan ingen kun være på ét trin, for vi har kun ét spor. Alle har udtrykt deres første ønske om trinplacering og er så ellers åben for yderligere opgaver. Ingen sure miner der.

Emneuger: I skoleåret 2014/15 gik vi tilbage til 2 årlige emneuger, da de lange perioder med emneundervisning blev uoverskuelige for lærerne og kedelige for eleverne. Vi vurderede derfor, at den gamle model var bedre. Efter et besøg på Bifrostskolen i Herning blev vi meget optaget af den meningsfulde undervisning, og det at inspirere op til en ny emneuge. Den første emneuge i skoleåret var en socialuge, hvor vi lavede et minisamfund, med borgmester, banker, butikker m.m. Eleverne var med til at bestemme navn på byen, valg af borgmester, valg af pengesort m.m. inden vi startede, og det gjorde, at eleverne var meget motiverede, da vi startede. Vi havde en pragtfuld uge, hvor både børn og voksne var vildt engagerede. Det er en uge, som eleverne vender tilbage til igen og igen. Vi lærte rigtig meget, elever og lærere, og legen og engagementet var helt fantastisk. Elevrådene ønsker mere af den slags, hver gang emneuger berøres. Vores vigtigste opdagelse var, at det betyder utrolig meget, hvordan eleverne bliver motiveret, og at det, man laver i løbet af ugen, gerne skal være afvekslende og involverende, så eleverne kan fastholde engagementet.

I skoleåret 2015/16 afskaffede vi valgfagene. Eleverne var ikke rigtig engagerede mere og valgte de letteste løsninger. Samtidig kunne vi konstatere, at de manglede erfaringer med den projektorienterede undervisningsform, hvor vi gerne vil have dem til at være nysgerrige, tage ansvar, være kreative og kunne fremlægge et projekt. Dernæst blev det fra Ministeriet bekendtgjort, at hvis eleverne ikke gik til prøve i valgfagene, så skulle disse valgfag være en del af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Samtidig ændrede prøveformen sig i kristendom, historie og samfundsfag, således at eleverne til prøven skulle kunne beherske kulturteknikker.

Vi oprettede derfor et projektfag for 7., 8. og 9. klasse - ILD-faget, Innovation, Læring og Design, som har 2 ugentlige timer. Her forventer vi, at eleverne vil blive bedre til selv at vælge, gennemføre og fremlægge et projekt. Undervisningen og timerne skal synliggøre bredden og mangfoldigheden i måder at løse opgaver på, og være med til at skabe sammenhæng i fagene med henblik på de nye eksamensformer, der er på vej. Det lykkedes over alt forventning, og vi fortsætter med ILD-faget i det nye skoleår.


Ad 1B IT

IT er et værktøj, og det bliver mere og mere tydeligt, at den enkelte elev skal have en computer det meste af tiden. Tiden med 2 computer-klassesæt til hele skolen er forbi, og som følge af denne indsigt besluttede skolens bestyrelse med starten af skoleåret 2015/16 at købe og udlevere computere til samtlige elever i 7., 8. og 9. klasse. Det har lettet trykket på skolens computer-klassesæt og Ipads´ene. Derudover har vi en løbende dialog om undervisningsmaterialer, som efterhånden bliver mere og mere digitale. Vi har adskillelige portaler og bogkøbet falder. Eleverne er meget tilfredse med denne udvikling, og lærerne arbejder godt og konstruktiv med den nye form. Mere og mere kommunikation kører over nettet, både elever-lærere, lærere-lærere men også lærere-forældre og forældre-skole, og det er jo den vej, det går. Dog, mener vi stadig, der er behov for et tæt og nært forældresamarbejde, hvor vi mødes og kigger hinanden dybt i øjnene. Et godt forældresamarbejde er en forudsætning for, at barnet trives.


Ad 1C Lejrskole

I starten betød det meget for skolens fællesskab at komme sammen på lejrskole. Det kunne lade sig gøre, så længe vi ikke var alt for mange, men efterhånden blev udfordringen større og større. Det begyndte at knibe med pladsen på de kendte steder. Efter at have prøvet skolebyt i efteråret 2015, er vi blevet ret vilde med det, fordi hele skolen kan komme af sted. Desværre er det endnu ikke lykkedes for os at finde nogen, der vil bytte, så vi arbejder fortsat på denne løsning. I mellem tiden har vi så holdt lejrskole på skolen, hvilket er dejligt og hyggeligt og har den fordel, at de små kan komme hjem og sove, hvis de har svært ved at være hjemmefra. I skoleåret 2016/17 kombinerer vi en emneuge med en overnatning og kan således bruge nogle penge på udflugter. På sigt vil vi dog gerne bytte skole.


2 Den enkelte lærers evaluering – den løbende evaluering

Målet er jo, at den enkelte elev bliver så dygtig som muligt, at alle elevens ressourcer kommer i spil, og at læreren får et godt overblik og indblik i den enkelte elev og dennes standpunkt. Alle lærere evaluerer. Der sættes mål op for den kommende indlæring og efterfølgende evalueres på forskelligvis alt efter emnets art, lærerens viden, erfaringer og behov. Der laves test- mundtligt, digitalt eller skriftligt, spørges ind til forståelsen, laves fremlæggelse osv. Hos os, er der på dette plan stor tillid til lærernes kompetencer og indføling i forhold til elevernes indlæring og udvikling. I overbygningen lægger vi meget vægt på, at eleverne får en vane med at bede om hjælp, når der er noget, de ikke kan finde ud af. Det skal også indøves.

Udover faglig indlæring skal lærerne også følge elevens sociale og følelsesmæssige udvikling og gribe ind, når der er behov for det. Hvis eleven ikke trives, lærer han/hun heller ikke noget. Det er en af vore helt grundlæggende værdier. Vi har skrevet en trivselspolitik, som også kan ses på hjemmesiden, og trivsel er et punkt på et forældremøde hvert år i alle klasserne.


Systematisk evaluering

I 0. klasse gennemføres bogstavtest og DLB

I 1. klasse bogstavtest, ordlæseprøve og tekstlæseprøve, standardiseret matematik test

I 2. klasse nationale test, ordlæseprøve og tekstlæseprøve, ST2, standardiseret matematik test

I 3. klasse nationale test, tekstlæseprøve og ST3, standardiseret matematik test

I 4., 5. og 6. kl. ST-test og standardiseret matematik test og evt. nationale test

7., 8. og 9. kl. gives karakterer, og der testes med ST-test i dansk og standardiseret matematik test, der er desuden mulighed for at bruge de nationale test.

I alle klasser gennemføres skole/hjem samtaler 2 gange årligt, dog kan den ene samtale erstattes af et hjemmebesøg, hvis vi vurderer, at det vil være mere givende for eleven og læreren. I 9. Klasse er der 1 årlig skolehjemsamtale i efteråret.


Den samlede evaluering

Med den enkelte lærers evalueringer, den systematiske evaluering, hjemmebesøg og skole/hjem samtalerne mener vi, at vi er godt dækket ind i forhold til at have og kunne give et helt billede af eleven og dennes indlæring. Vi er yderligere optaget af klassernes trivsel og også her samarbejder vi med forældrene i forhold til at sikre et godt klima og et godt fællesskab, så grobunden er lagt for et godt læringsmiljø. I de små klasser arrangerer vi i samarbejde med forældrene legegrupper og legeaftaler og vi er alle enige om, at mobning ikke skal forekomme. Det er vigtigt for os, at eleverne kommer til at kende egne stærke og svage sider, bliver gode til at løse deres opgaver på den måde, det er rigtig for dem.

Gennem ILD-faget kan vi mærke, at de store elever er blevet meget bedre til at tænke selvstændigt, og de er ikke bange for at stille sig op og vise/fortælle noget. 9. klasse slutter jo altid skolegangen med afgangseksamen, og her kan vi se også se, om vi ligger, hvor vi skal. Målet er, at den enkelte elev opnår de karakterer, som kan bringe ham/hende videre i det uddannelsesforløb, som ønskes, og at vi som skole ligger acceptabelt. I den mundtlige del følger vi kommuneskolerne og er en del af kommunens censorkorps.


Fokuspunkter til opfølgning i evalueringsplanen

Læsning og matematik, støtte.

Vi har hele tiden fokus på læsning og matematik, og det vil vi fortsætte med.

Gennem de sidste par år har vi fået uddannet en læsevejleder og en matematikvejleder.

Specialundervisningen ændres i det nye skoleår. 4 lærere får til opgave at holde øje med læsningen i alle klasser og 1 lærer er tovholder for matematik.

Ordblindetesten har givet os nye muligheder, der gør, at vi bedre kan målrette undervisningen mod elevernes problematikker, og nyudviklet materiale gør, at undervisningen ændres og forbedres. Nogle lærere får timer til at kunne støtte eleverne målrettet på de forskellige trin. Vi håber, det giver mere sammenhæng, så eleven får bedre muligheder for at bruge forskellige værktøjer. Målet er, at vi ikke skal have specialundervisning (kun svært handicap) ud over 6. klasse.

Både i dansk og matematik er der digitale prøver på vej, og dem har vi tænkt os at indføre, idet det bliver nemmere for alle at bruge og gennemskue.


IT

Vi skal hele tiden have fokus på IT, både hardware og software. Læringsmidlerne bliver mere og mere digitale, og det gør eksamensformerne også. Det stiller store krav både til værktøjerne, uddannelsen af lærerne, undervisningsmaterialer og især til økonomien, men vi er klar over, hvilken vej det går, og gør, hvad vi kan for at følge med. Med udviklingen følger nye måder at undervise på, nye sammenlagte fag og eksamensformer og nye måder at tænke på. Her skal vi også fortsat have vort fokus.


Projektarbejde

Med det nye ILD-fag har vi fået godt fat på projektarbejdet, og vi vil fortsat have dette som et fokuspunkt, for det kræver selvstændige elever at holde balancen i denne arbejdsform. Vi har evalueret det første år og vil fortsætte med at udvikle faget. I dette skoleår er der tre lærere 2 humanister og 1 naturvidenskabelig på faget.


Fremmedsprog

Vi har i øjeblikket engelsk fra 0. klasse og tysk fra 3. klasse. Vi vil fortsat sætte fokus på dette og se, om vi evt. skal flytte tysk længere ned, som man har gjort i folkeskolen.


Naturfag og kulturfag – nye eksamensformer

Eksamensformen for fagene biologi, fysik/kemi og geografi ændres og bliver en fælles eksamen. Som følge heraf har vi til det kommende skoleår lavet en naturfagsdag for 7., 8. og 9. klasse, hvor de får 3 lærere og 6 timer til tvær-naturfaglige emner. Det glæder vi os til at arbejde med.

På sigt sker det samme for kulturfagene og vi skal måske også til at lave en kulturdag/timer, hvor lærerne kan forberede sig i fællesskab, men dette skal vi først diskutere og planlægge, så det blive ikke i det kommende skoleår, men helt sikkert noget vi vil arbejde på.


Læseindlæringen

Der sker rigtig meget på læseindlæringsfronten i disse år. Vi mener, det er meget vigtigt at følge denne udvikling, fordi læsning og læseforståelsen betyder rigtig meget for den øvrige indlæring i skolen.


Plan for opfølgning på evalueringen

Læsning og matematik evalueres hvert år på personalemøder.

Støtteundervisningen korrigeres hele tiden efter eleverne behov.

Projektarbejdet, med ILD-faget evalueres igen i slutningen af skoleåret 2016/17, og her vil vi også tage stilling til naturfagsdag, evt. kulturfagsdag/timer og den nye eksamensform.

Læseindlæringen vurderes ligeledes hvert år på personalemøder og i samtale med klassernes lærere.


Næste evaluering

Senest i skoleåret 2019/20, dog vil vi løbende arbejde med de ovennævnte fokuspunkter.